Twyla Tharp, de unge år
Twyla Tharp blev født i Portland, Indiana, som den ældste af 4 børn, men flyttede med sine forældre til det sydlige Californien, da hun stadig var et barn. Twyla Tharps bedsteforældre var kvækere og landmænd, men hendes forældre ejede og drev en drive-in biograf i Rialto, Californien og Twyla gik i skole i det nærliggende San Bernardino. Twylas mor var klaverlærer og begyndte at give Twyla klaverundervisning, da hun kun var to. I en alder af fire begyndte Twila på danseundervisning på Vera Lynn School of Dance i San Bernardino.
I en alder af tolv begyndte hun at studere ballet. Huset, som hendes far byggede i Rialto, inkluderede et rum med indbygget gulv til stepdans, balletbarrer og skabe fyldt med akrobatiske måtter, stave og balletsko. Hendes mor besluttede, at hun skulle indføres i så mange kunstneriske felter som muligt og lod hende udover klaver også tage tromme lektioner, violin og bratsch lektioner, maleri, stenografi, fransk og tysk. Desuden satte hun sig også ind i harmonilære og kompositionsteknik og studerede step, flamingo, ballet og "kast og sving med stokke".
Twyla Tharp forlod hjemmet for første gang for at gå på Pomona College, men efter tre semestre, fortsatte hun på Barnard College i New York City. På Barnard studerede Tharp kunsthistorie, men hendes lidenskab lå i dansen. I New York havde hun mulighed for at studere på "American Ballet Theatre" skolen hos mange af de store mestre i moderne dans: Martha Graham, Merce Cunningham, Paul Taylor og Erick Hawkins, Igor Schwezoff, Matt Mattox og Alwin Nikolais. Hun afsluttede sin kunsthistorie grad, men havde allerede besluttet at skabe sig en karriere i dans.
Kort efter endt uddannelse i 1963, sluttede hun sig til "Paul Taylor Dance Company", men inden for to år forlod hun det for at starte sit eget kompagni, "Twyla Tharp Dance". Dette kompagni, der oprindeligt bestod af fem kvinder (to mænd blev tilføjet i 1969), arbejdede uophørligt i fem år, udførte dans, hvor de kunne og tjente lidt eller ingen penge for deres arbejde. I 1965 skabte hun sin første ballet "Tank Dive" og har siden koreograferet mere end 150 værker, som foruden i teatre er opført udendørs i parker og på gader, i museer, på film og i tv.
På den kulturelle front i New York i 1960'erne, følte de fleste unge kunstnere sig udfordret til at afprøve grænserne for deres kunst. For Twyla Tharps vedkommende, forsøgte hun i sin stil at smelte den klassiske ballets disciplin og klare regler sammen med den fremherskende popkultur. Mens moderne dans historisk set havde stræbt efter høj seriøsitet og spiritualitet, var Tharps arbejde humoristisk og kantet og fremstod ofte som frækt og respektløst. Hun arbejdede mere med klassisk musik end med moderne avantgarde musik og brugte gerne popsange i sin koreografi, som var dynamisk og uforudsigelig og gennemført med en overordentlig professionel dygtighed og musikalsk intelligens. På overraskende og forfriskende vis blander hun vitaliteten og det lidt henkastede fra jazz, step og selskabsdans med løb og spring samt balletteknikkens virtuositet. Musikalsk rækker hun vidt fra klassiske komponister bl.a. Purcell, Bach, Händel, Haydn, Mozart, Beethoven over jazz til ragtime, pop og rock.
Dette blev tydeligt for både kritikere og publikum med 1970 stykket, "The Fugue", en ballet for fire dansere med percussion bundet til deres ben, dansende på et gulv, hvis lyde blev forstærket med mikrofoner. I 1971 koreograferede hun "The Bix Pieces" til musik af jazzmusiker Bix Beiderbecke.
(Billedet herover: "In The Upper Room", 1986)
Broadway, film og tv.
Twyla Tharp og mange af hendes dansere var nu inviteret til at samarbejde med de store balletkompagnier. Joffrey Balletten havde premiere på hendes "Deuce Coupe" (1973) sat til musik af Beach Boys. Hos "American Ballet Theatre", dansede Mikhail Baryshnikov hovedrollen i Tharp's ballet "Push Comes To Shove" (1976), med musik af Haydn og Lamb. Balletten er en leg med dansekonventioner, et førsøg på at blande klassisk og moderne, lave grin, halløj og få danserne til at bevæge sig på nye og overraskende måder. Det var spidsfindigt og raffineret, at præsentere den russiske bravourdanser Baryshnikov som amerikansk varietéstjerne og få det virtuose til at se nonchalant ud. Den russiske balletstjerne og den unge fremadstormende amerikaner var en stærk kombination og de samarbejdede hyppigt i de følgende årtier.
I 1977 koreograferede hun "After All" til skøjtestjernen John Curry, for hvem hun også har lavet andre danse. I 1979 koreograferede hun dansene til Milos Formans filmatisering af 60'er rock-musicalen Hair. Det følgende år iscenesatte hun en danse produktion i fuld længde, "The Catherine Wheel" på Broadway, med musik af David Byrne i hans første arbejde som komponist uden for rockbandet "Talking Heads". Hun fortsatte med at arbejde med film, iscenesatte danse for filmene "Ragtime" og "Amadeus", begge instrueret af Forman og "White Nights", stjernespækket med Baryshnikov og Gregory Hines.
Tharp fik sit første tv-program for PBS i serien "Dance in America (1976) Hun fortsatte i tv med "Making Television Dance" (1980), "The Catherine Wheel" (1983) for BBC. Hendes 1984 tv-produktion, "Baryshnikov by Tharp", vandt tre Emmy Awards samt en "Guild of America Award". Det følgende år instruerede og koreograferede hun en scene-produktion af den klassiske filmmusical "Singin' in the Rain". Showet kørte solidt på Broadway og havde en meget vellykket national rundtur.
I slutningen af 1980'erne, fortsatte Tharp at skabe balletter i et lidt mindre hektisk tempo end før, mens hendes tidligere værker blev en fast bestanddel af balletkompagnier rundt omkring i verden. "Sinatra Suite" blev til i 1984 med en førende rolle for Mikhail Baryshnikov, "Brahms-Handel" (1984) i samarbejde med Jerome Robbins for "New York City Ballet", og "Rules of the Game" (1989) for Paris Operaens Ballet. I 1991 turnerede "Twyla Tharp Dance" med Baryshnikov i et program med titlen "Cutting Up", med stor succes rundt i USA.
Tharp's selvbiografi, "Push Comes To Shove", blev offentliggjort i 1992, samme år som hun modtog en "MacArthur Fellowship", som anerkendelse for hendes geni. Tharp skabte nye værker i et febrilsk tempo for resten af årtiet. Fra 1999 til 2003 turnerede "Twyla Tharp Dance" rundt i verden og blev enormt populær både hos publikum og hos kritikerne.
Tharp vendte tilbage til Broadway i 2002 med en danse-musical eller rockkoncert, "Movin' Out", (Billedet herover) bygget op omkring 28 sange af Billy Joel. Sangene blev udført af en sanger og pianist, ledsaget af et rockband placeret over scenen, mens et kompagni af dansere fortalte en historie helt gennem dans om unge, der gennemlever de tumultagtige begivenheder i 1960'erne og 70'erne. Showet bragte Tharp et væld af hædersbevisninger, herunder en Tony Award.
"Movin' Out" indeholder bjergtagende, teatralsk og opfindsom koreografi med akrobatiske spring, hvirvler, fald og saltomortaler og blev Tharp's mest populære værk til dato og kørte over tre år på Broadway. Et nationalt kompagni turnerede med forestillingen i USA i yderligere tre år og gjorde også stop i Canada og Japan.
I 2003 offentliggjorde Twyla Tharp sin anden bog, "The Creative Habit: Learn It and Use It for Life ", hvor hun beskriver sit liv og sin egen karriere og de kunstnere hun har mødt gennem tiderne. Det følgende år blev hun anerkendt med "National Medal of Arts", for sit bidrag til hendes lands kultur i en ceremoni i Det Hvide Hus.
I 2006 bragte Tharp en anden musical til Broadway, "The Times They Are a-Changin'", baseret på sange af Bob Dylan. Showet blev mindre godt modtaget end "Movin' Out", men Twyla Tharp's uhyre kreative energi er langt fra udtømt. I 2009 arbejdede Tharp med sange af Frank Sinatra og helaften showet "Come Fly Away" åbnede på Broadway i 2010 på Marquis Theatre. Det kommer til København og opføres af Den Kongelige Ballet i efteråret 2013. "Come Fly Away" foregår på en natklub, hvor forskellige par oplever kærlighedens glæder og sorger tilsat Tharp's elegante og forførende dansestil og Sinatras musik
Indtil nu har Twyla Tharp koreograferet over 150 danse, udover sit arbejde for Broadway, film og tv. Hvert år bliver hendes stykker udført af ballet virksomheder rundt omkring i verden. Hendes kreative visioner har haft en omsiggribende indflydelse på arbejdet hos de yngre koreografer og har hele tiden udvidet grænserne for den moderne dans.
|
|